For mig er det vigtigt at det danske sundhedsvæsen bygger på et værdigrundlag af lighed. Når vi bliver syge skal det hverken være vores pengepung eller tilknytning til arbejdsmarkedet, der afgør hvor god en behandling vi skal modtage, eller hvor lang tid der skal gå før vi får den. Det er essentielt at det er behovet for behandling der afgør, hvordan prioriteringen af patienter i systemet er.
Dette syn er dog helt anderledes end udviklingen for tiden. Det stigende antal private sundhedsforsikringer og den skæve tilførsel af penge fra det offentlige over i private hospitaler betyder at ventetiden i dag i høj grad er afgjort af din tilknytning til arbejdsmarkedet eller hvor mange penge du har på kistebunden.
Løsningen er dog ikke at skrue tiden tilbage. Privathospitalerne løser i dag nogle vigtige opgaver i forhold til at holde ventelisterne korte på bestemte afgrænsede behandlinger. Vi har dog en kæmpe udfordring i at gøre det offentlige tilbud så godt af både virksomheder og medarbejdere mener de private sygeforsikringer er en overflødig udgift. Det er vigtigt for at undgå en opsplitning af sundhedssektoren, som vil betyde at menneskers liv reelt bliver afgjort af deres økonomiske forhold.
Regeringen har fået os til at tro på at det private kan gøre det både billigere og bedre, men det er ikke tilfældet. I virkeligheden har vi brugt mange af samfundets resurser på behandlinger der hverken er bedre eller sikrere. Det er vigtigt at privathospitalerne kun bliver belønnet for det arbejde de gør.
Når det handler om sundhed kan markedskræfter ikke være styrende. Spørgsmål om liv og død skal ikke afgøre ved udbud og efterspørgsel.
#1 by Sarah Glerup on 3. november 2009
Citer
Her er et godt eksempel, du kan tage fat i og bruge som argument for, at det nuværende system på ingen måde fungerer: http://stoet_rcoe.skrivunder.dk/
Den nuværende ordning med ydelsestaksering betyder, at privathospitaler kan nøjes med at udbyde de behandlinger, der giver gode penge fra staten (fx knæoperationer frem for komplicerede medicinske patienter). Det offentlige skal derimod også tilbyde mindre lukrative services, og på den måde ryger flere og flere penge over i det private. Det offentlige nødsages til at svare igen ved at begynde at prioritere de samme lukrative knæoperationer, mens ikke-indbringende patienter får det sværere og sværere.
Det er respirationsafdelinge på Rigshospitalet et godt eksempel på. Patientgruppen er lille, ikke-indbringende, men behandlingen er livsnødvendig – de får hjælp til at trække vejret.
Men i de seneste år er der skåret så meget i afdelingen, at de ikke kan tage imod akutte patienter længere. (De henviser respiratorpatienter med livstruende lungebetændelser til lokalsygehuse uden ekspertise, og jeg kender flere eksempler på, at patienterne er døde af det). Ventelisterne på planlagte indlæggelser, for fx at få en respirator, er også så lange nu, at der er flere eksempler på, at folk bliver kvalt, mens de venter. Og endelig er der varslet 20% yderligere nedskæringer forude.
Det er et virkelig godt eksempel på, hvor skidt det står til i det offentlige for en patientgruppe, der ikke kan skifte til det private. Dels fordi det private er ligeglad med ikke-indbringende respiratorpatienter, dels fordi ingen af dem kan få en privat sygeforsikring, for det kræver både et job og en ren sundhedsattest.
#2 by Maja on 3. november 2009
Citer
Ja – det er et godt eksempel på at det ikke skal være udbud og efterspørgsel der afgør liv og død. Det er de dårligste patienter der bliver ofrene. Hvis der ikke er noget privat alternativ er der jo heller ikke nogen 1 måneds behandlingsgaranti. Det gælder for en stor del af de mennesker der har aller mest brug for behandling.
#3 by Mohammed Osman on 7. november 2009
Citer
Hej Maja, som sygeplejerske studerende er jeg helt enig med dig. Jeg synes at de private sygehuse kun tjener et foremål nemlig, at give profit til dem, der driver det.
Jeg er tilhænger af et sundhedsvæsen, hvor pungen eller beskæftigelsen ikke skal spille nogen rolle for adgangen til behandling, men baseres på et solidarisk system, hvor alt overskud gavner vores samfund.
New zealand er desværre et godt eksempel på konsekvensen af den udvikling vi ser her hjemme.
Jeg håber at fremtidens sygehuse ikke bliver delt op i A- eller B hold, men være stedet hvor der er fri og lige adgang for alle.
Obama prøver at efterligne vest-europa, nu skal vi heller ikke være tåbelige og begå de samme fejl, som USA har begået i fortiden.
Vh
Mohammed
#4 by lounseAppoips-online on 10. december 2009
Citer
Tak for en interessant blog