Psykiatrien har i mange år været underbudgetteret i Danmark, og Region Hovedstaden er ingen undtagelse. Som samfund kan vi ikke være bekendt at skære ned hos de svageste i perioder hvor vi i øvrigt giver skattelettelse til de rigeste.
Det er nødvendigt med øgede bevillinger for at nå op på et niveau, vi kan være bekendt. Jeg vil arbejde for at skabe rammer for sammenhængende forløb fra behandlingspsykiatrien til socialpsykiatrien, så overgangen mellem behandling og hverdag, bliver mindre hård. For behandlingstilbud til den enkelte af høj kvalitet uanset social status og bopæl.
Dette betyder også at vi må sørge for at der er det nødvendige antal sengepladser. I dag ser vi patienter blive udskrevet fra psykiatriske afdelinger, før færdigbehandling, fordi der er blevet indlagt én der er mere akut. Samme praksis ville være umulig at forestille sig inden for andre fag. Vi kunne aldrig drømme om at udskrive en hjertepatient, før narkosen efter en alvorlig opration have fortaget sig og man kunne vurderer resultatet, men det er i praksis, hvad de psykiatriske afdelinger er tvunget til at gøre i dag.
#1 by Poul Schønbeck on 12. februar 2009
Citer
Jeg er 100 % enig med dig, og vi kan ikke være bekendt at behandle vores svage medborger på den måde. Vi må også tænke på at vi alle kan blive ramt af psykisk sygdom og selv blive svage i en periode, og den dag vil vi vel gerne have der er en seng eller et andet behandlingstilbud af høj kvalitet, men det kræver flere ressourcer og at psykiatrien er en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.
#2 by Amancio on 17. november 2009
Citer
Helt enig!! Vi skal tænke på de svage i dag, og ikke først når vi bliver rammet af en af disse sygdome.